Udvikleren 4A Games havde fra start af slået fast at de ville udgive adskillige store udvidelser til Metro Exodus, og nu får vi den anden af slagsen meget snart. Via en pressemeddelelse har de nemlig løftet sløret for spillets anden, og tilsyneladende sidste, udvidelse. Den hedder Sam's Story, og ankommer d. 11 februar til PC, PlayStation 4, Stadia og Xbox One.
Sam's Story følger Sam, en Spartan Ranger, som fulgte Artyom ud af Metro-tunnellerne, for han ønsker at komme tilbage til sit hjem, USA.
Hele udvidelsen foregår i ét gigantisk "expansive sandbox survival level", med nye karakterer at måde, våben at bruge og fjender at dræbe.

<bild></bild>