Disney er i gang med live-action remake af Bambi i stil med Lion King

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2020-01-29

Disney har set massiv succes med at bringe diverse klassikere tilbage i form af storladne remakes. Sidste år fik vi blandt andet The Lion King, som formåede at hive over $1 milliard hjem i verdens biografer. Derfor ved vi at det samme vil ske for endnu en elsket klassiker - Bambi.

Ifølge The Hollywood Reporter er et remake i stil med Lion King lige nu under udvikling hos Disney, og de har angiveligvis hyret Geneva Robertson-Dworet, der står bag blandt andet Captain Marvel og Tomb Raider, til at skrive manuskriptet.

Den originale tegnefilm er fra 1942, og var nomineret til tre Oscar-priser det år. Hvad synes du om Disneys plan om at genskabe deres største klassikere?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage