Disney skærer ned på spil-fronten

Trækker i bremsen efter stort tab
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2010-11-15

Disney er et temmelig velstående selskab, og fem af deres seks divisioner tjener rigtig godt med penge. Men den sjette division, der ikke skovler pengene ind, det er såmænd spildivisionen Disney Interactive.

Over det seneste år har afdelingen tabt $234 millioner (cirka kr. 1,2 milliarder), og derfor trækker Disney nu i bremsen. Fremover vil de investere mindre i konsol-spil, og mere i casual-spil, online-spil og spil på sociale netværk, fortæller CEO Bob Iger.

Det lyder dog ikke til at Disney fuldstændig vil droppe konsol-spil. Toy Story 3-spillet var årets succes for afdelingen

Epic Mickey er en rigtig storsatsning fra Disney Interactive, og kan forhåbentlig være med til at give afdelingen et bedre resultat næste år.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage