Atari er ved at bygge spilhoteller i USA

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2020-01-30

Der var engang hvor Atari blev betragtet som værende fast inventar i spilbranchen, men det er efterhånden mange, mange år siden. I dag benyttes licensen til at bygge en mærkværdig IndieGoGo-finansieret indie-konsol, som er blevet forsinket en række gange - ja, og nu skal Atari også bygge hoteller designet til at akkomodere spilentusiaster.

CNN kan rapportere at Atari har igangsat en plan om at konstruere en række hoteller på tværs af USA, som er designet specifikt til at spille på. Det første af slagsen skal bygges i Phoenix, Arizona, og det lader til at de allerede har pengene, for byggeriet begynder til efteråret.

Der er desuden planer om at bygge flere hoteller i Austin, Chicago, Denver, Las Vegas, San Fransisco, San Jose og Seattle. Det første hotel forventes at tage to år at gøre færdigt.

Hotellets interiør skal være inspireret af retro gamer-arv, og hvert eneste rum kommer til at have et bestemt tema. Det bliver ikke kun gamle spil der benyttes som inspiration, for der er også værelser der låner lidt fra Ready Player One-filmen, eksempelvis.

Desuden er der åbne områder dedikeret til både streaming og VR.

<bild></bild>

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage