På Xbox 360 fungerer Xbox Live og alle dets tiltag upåklageligt, men det samme har hidtil ikke kunne siges om Microsofts tiltag om at lancere den samme service på PC'en. Kort sagt har "Games for Windows" hidtil været en tung og sjældent uproblematisk oplevelse, men det skal laves om nu.
Derfor har Microsoft relanceret Games for Windows som en html-klient, ikke ulig Valves Steam-html klient klient, og den slags skal naturligvis fejres med tilbud. Et af dem er således Borderlands, der lige nu kan købes til $9.99 (ca. 55kr).
Vi har endnu ikke haft tid til selv at prøve den relancerede service, så hvis der er nogen af jer der har gjort de første erfaringer med den, skal i være velkommen til at fortæller herom i kommentarstrengen.