EA's marketing VP Patrick Buechner har kraftigt antydet at Bioware vil afsløre et nyt spil i forbindelse med Video Game Awards i dag. Geoff Keighley fra Spike TV, der afholder VGA-uddelingen, skrev i går på Twitter at de vil annoncere to verdenspremierer i dag.
Og det har Buechner fulgt op på, også via Twitter, hvor han skriver at Bioware-fans bør være opmærksomme.
Skal vi gætte på noget Mass Effect 3-relateret? VGA har før været brugt til store afsløringer, og sidste år blev blandt andet Batman: Arkham City og Halo: Reach annonceret i løbet af showet.
VGA afholdes den 11. december.