Nintendo står i en lidt kuriøs position i løbet af 2020. Microsoft og Sony lancerer som bekendt ny hardware til efteråret, og dermed følger en masse energi og software, som kun er tilgængelige på disse kraftfulde nye maskiner. Samtidig med det har Switch-konsollen været uhyre populære frem til nu, men det vides ikke om denne popularitet kan fortsætte når fokusset kommer til primært at ligge andetsteds?
Derfor har det givet god mening, når et utal af rapporter har peget på at Nintendo også vil lancere nye hardware i 2020, men det viser sig nu at de hellere vil tage sig god tid. Under deres seneste kvartalsrapport bekræftede Nintendo nemlig, at de ikke har planer om at lancere hardware overhovedet i 2020.
De gik ikke yderligere i detaljer i rapporten, men noget kunne tyde på at vi kommer til at vente på den rygtede Switch-opgradering lidt endnu.