Ubisoft-aktier i styrtdyk

Skuffelse over regnskab
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2010-11-17

Udgiveren Ubisoft aflagde kvartalsregnskab i går, og det var ikke videre pæne tal de kunne præsentere. Selskabet kom ud af årets første halvdel med et underskud på €89,8 millioner (cirka kr. 670 millioner).

Og aktiemarkedets dom faldt prompte: Kursen på Ubisofts aktier faldt med hele 22 procent, hvilket ifølge finansmagasinet Bloomberg er det største fald, aktien har oplevet siden 1996.

Skuffende salg af Tom Clancy's HAWX 2 og Ruse har blandt andet fået skylden.

Finansspåmanden Michael Pachter vurderer dog, at Ubisoft har potentiale til at levere højere omsætning og indtægter ved at fokusere på spil, der historisk har været en succes. Som for eksempel Assassin's Creed: Brotherhood.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage