OnLive er klar i december

Servicen endnu kun klar i USA
Tekst: Thomas Blichfeldt
Publiceret 2010-11-18

"Cloud Gaming" bliver det næste helt store inden for spil, hvis man skal tro på forskellige livlige PR-mennesker, og det lyder da også utroligt at kunne spille de nyeste spil uden selv at skulle have en kraftig PC eller konsol stående. I stedet vil man kun skulle have en controller, internetforbindelse og en lille boks som sættes til fjernsynet og herefter dekoder billedet

OnLive ser ud til at blive en af de stærkeste kombetanter i dette nye marked, og derfor er det interessant at firmaet lige har offentliggjort at deres OnLive Microconsole vil blive leveret fra den 2. december, og at den vil kunne forudbestilles fra i morgen.

Prisen bliver på sølle $99 (ca. 548kr) og til den pris vil du få en controller samt den lille boks der skal sættes til fjernsynet, samt $50 til at købe spil for på servicen.

Vi har endnu ikke hørt noget om en dansk eller skandinavisk lancering af OnLive, men skulle det hele komme til at virke som lovet, håber vi snarest også at se teknologien herhjemme.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage