Sony er i gang med at sadle op til udgivelsen af deres næste konsol, og ifølge deres kvartalsregnskab, er de i en god position inden generationsskiftet.
I regnskabet kunne de fortælle, at Sony har sendt 108.9 millioner PS4 konsoller til butikker verden over. Det fremgik også af regnskabet, at PlayStation Network genererede indtægter for mere en $12.48 milliarder. Her af kom $9.28 milliarder fra salg af digitale spil og andet indhold som mikrotransaktioner, DLC og så videre.
PlayStation Plus og PlayStation Now abonnementer tilføjede $3.20 milliarder i indtægter. Sidste år var alt i alt det næstmest indbringende år for PlayStation Network.