Rygte: Den mystiske port på Xbox Series X er til ekstra lagerplads

Tekst: Carl Nielsen
Publiceret 2020-02-05

Tidligere i år så vi et lækket billede, der angiveligt viste bagsiden af en Xbox Series X, og selvom det måske ikke umiddelbart var specielt spændende, så var der en del af bagsiden, som fik folk til at snakke.

En port der ikke synes at passe sammen med nogen stik, vi kender. Nu har Microsoft insideren Brad Sams et bud på, hvad det kan være.

På Thurrot.com, kan vi nu læse, at det faktisk kan være et værktøj til at udvide lagerpladsen - mere specifikt CFExpress. På den måde ville det være muligt at have ekstra lagerplads med hurtig loading.

Brad Sams pointerer, at det er en meget dyr teknologi, men chancerne er gode for at priserne vil falde i løbet af generationens levetid. Det kan også være en anden form for lagerløsning, men som han pointerer:

"Microsoft is looking at ways to expand storage options for its next-generation console with high-speed options that USB does not currently offer".

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage