Mark Wahlberg er Nathan Drake

Skal spille ham i kommende film
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2010-11-25

Skuespilleren Mark Wahlberg har i et interview med MTV fortalt, at han regner med at spille hovedrollen i den kommende Uncharted-film. Wahlberg siger også at instruktøren David O. Russell, som han har arbejdet sammen med i filmene Three Kings og The Fighter, forventer at begynde indspilningerne til sommer.

Wahlberg er ikke ubekendt med spil-filmatiseringer, da han tidligere har spillet rollen som Max Payne.

Wahlberg nævnte også at Russell håber på at få veteranerne Joe Pesci og Robert de Niro med i filmen, som henholdsvis Drakes onkel og far.

Mange fans af spillet havde håbet på at se Nathan Fillion i hovedrollen, men sådan blev det altså ikke.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage