Gran Turismo 5 er dårlig nok udkommet, og alligevel går snakken allerede om efterfølgeren. Polyphony Digitals chef Kazunori Yamauchi siger, at han ikke ved om Gran Turismo 6 vil udkomme til PlayStation 3 eller om det måske først bliver på Sonys næste generation af konsol.
Det fortalte han i et interview i forbindelse med en lanceringsfest for Gran Turismo 5 i Madrid. "For ti år siden var det lettere at forudsige hvad der sker tre år ude i fremtiden", sagde han. "Nutildags ved ingen hvad der sker i fremtiden. Vi aner ikke hvad der vil ske om tre år".
Yamauchi ville angiveligt ikke give nogen klare løfter om hvorvidt spillet vil udkomme til den aktuelle konsolgeneration.