Et af årets mest ventede spil er BioMutant, det lidt anderledes og farverige rollespil fra det svenske studie Experiment 101, som vi har ventet tålmodigt på i lang tid efterhånden. Spillets endelige udgivelsesdato er fortsat ukendt, men for nylig skabte en online-butikskæde røre, da de pludselig satte en lanceringsdato på spillet.
Her fremgik det kortvarigt at spillet skulle udkomme i marts, men Gamereactor ved nu at denne dato simpelthen ikke helt holder vand.
En anonym kilde fra udgiver THQ Nordic har bekræftet, at selvom BioMutant er klar i 2020, så er det endnu ikke klar til en lancering i marts måned.
Vi må desværre vente lidt endnu.