At købe et større spilstudie er ikke billigt, og da Sony afslørede sidste år at de havde købt Insomniac Games, der oftest har noget der ligner tre aktive hold ad gangen, så forventede vi at der var blevet punget ud til den store guldmedalje.
Men det lader umiddelbart ikke helt til at være tilfældet. Det er nemlig blevet afsløret via Sonys offentlige finanser, at de har betalt omtrent $229 millioner for studiet, som synes at være meget lavt sammenlignet med nogle af de andre studiekøb hvor priserne er blevet offentliggjort.
Eksempelvis betalte Microsoft hele $375 millioner for Rare tilbage i 2002, men én mulig forklaring er at Insomniac har sat prisen lavere for nogle potentielle fordele, såsom større udbytte fra salget af deres spil, eller måske bare højere lønninger og arbejdsforhold.
Men prisen er altså fast. Nu glæder vi os bare at se hvad de har til os.