For nylig kunne vi bringe en historie via Mobil.nu, som sagde at Huawei havde bekræftet overfor tyske Der Standard, at de ikke ønsker Google Services tilbage selvom forbuddet der har forhindret de to i at samarbejde står til at ophøre, eftersom USA og Kina er ved at finde en løsning på den igangværende handelskrig.
Men det viser sig ikke helt at være tilfældet efter. Huawei har, via deres danske PR-bureau, rakt ud til Gamereactor, og slået fast at de faktisk ønsker Google Services tilbage. Her er den officielle korrektion:
"Vores førstevalg er et åbent Android økosystem, hvor GMS (Google Mobile Services) også er inkluderet. Det åbne system har hjulpet os til at blive den anden største smartphoneproducent i verden. At vi udvikler HMS (Huawei Mobile Services) er et resultat af, at vi er kommet på den såkaldt Entity-liste, og vi inviterer app-udviklere til at komme med ombord."
Så noget kunne altså alligevel tyde på, at Huawei kommer tilbage på det globale marked inden længe.