Sidste år fik vi langt om længe lov til at se den ikoniske spilkarakter Sir Daniel Fortesque igen, eftersom Sony fik lanceret et remaster (hvis ikke et direkte remake) af det originale MediEvil. Noget kunne tyde på at spillet har klaret sig godt siden lanceringen i oktober, for der bliver nu hvisket om at efterfølgeren, Medievil 2, får samme behandling snart.
Og det er faktisk selveste komponisten bag musikken til begge spil der hvisker, for for nylig skrev han to beskeder via Twitter, der har skabt spekulation blandt fans.
Andrew Barnabas, som han hedder, startede med at bryde ind i en samtale om Medievil 2, ved bare at skrive "Actually....", og senere hen, da en fan sagde at vi aldrig kommer til at se et remake af spillet, så skrev han; "I'm sorry you are incorrect"
Naturligvis har hverken Sony eller udvikleren Other Ocean kommenteret på sagen endnu.