Michael Condrey er en af branchens helt store navne. Først samarbejdede han med sin ven Glen Schofield om at kreere det første Dead Space, hvorefter de efterfølgende startede studiet Sledgehammer, som endte med at udvikle en række Call of Duty-spil, såsom Call of Duty: WWII, hvor Condrey var instruktør.
Men sidste år forlod han Sledgehammer for at starte noget helt nyt, og nu ved vi præcis hvad der er tale om. I en officiel meddelelse til IGN fortæller Condrey, at han nu former et nyt studie under 2K Games i Silicon Valley, som kommer til at hedder 31st Union.
"31st Union is off to an incredible start with a passionate and talented team, and intentioned culture that champions inclusivity and greater representation, an ambitious and inspired new IP that we're extremely excited about," fortæller Condrey.
Der er allerede planer om at 31st Union skal åbne et studie i Spanien også, som betyder at den nye spilserie de er ved at skabe bliver ganske stor.