En mulighed mange savnede i Killzone 2, var at kunne spille det i co-op, og derfor er det heldigt at netop denne mulighed meget vel kan blive en af de store tilføjelser i seriens tredje spil, i hvert fald hvis man skal tro Nicagamerz.com. Siden har opsnappet et billed som viser Killzone 3 i co-op, og mon ikke vi derfor kan forvente en officiel udmelding fra Sony snart?
Om der er tale om en co-op mulighed i selve hovedhistorien, eller om der er tale om en seperat mulighed, ved vi naturligvis ikke endnu. Vi er dog klar til at fortælle det hele, så snart Sony er villige til at fortælle lidt mere om det stort opsatte skydespil.