Blizzard skifter ud

Kan det mon skyldes afsløringer?
Tekst: Thomas Blichfeldt
Publiceret 2010-12-07

Tidligere kunne vi her på siden vise billedet af et dokument frem, som angiveligt skulle være Blizzards udgivelsesplaner for de næste år. Her blev der blandt andet nævnt forventede lanceringsperioder for Starcraft-udvidelserne, Diablo III, samt hemmelige projekter som Starcraft II Phoenix og Titan.

Vi varslede på det tidspunkt at det kun var rygter, og det er det for den sags skyld stadigvæk. Alligevel virker det mere end en smule påfaldende at chefen for den kinesiske afdeling af Blizzard, Ye Weiluin, lige er blevet fyret og erstattet med Dai Jinhe der tidligere arbejdede som salgschef for den kinesiske afdeling af Nokia.

De to ting har ikke nødvendigvis noget med hinanden at gøre, men tror I der er noget hold i rygterne?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage