PC-versionen af det fremragende (og frustrerende) Super Meat Boy udkommer snart i en særlig limited edition-udgave, med æske og det hele. Det har udviklerne Team Meat afsløret, sammen med et billede at æskens meget kødfulde artwork.
Specialudgaven vil indeholde ekstramateriale som designsketches, bag kulliserne-film og figurer, der aldrig nåede med i spillet. Pakken vil udkomme via Team Meats webside i januar, og prisen bliver mellem $20 og $25 (cirka 100-125 kroner).