Half-Life: Alyx har fået en endelig udgivelsesdato

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2020-02-14

Valve er kendt for at tage sig god tid, så selvom de sagde at de var godt på vej imod en endelig lancering af Half-Life: Alyx i marts måned, så var der mange der var skeptiske. Men det behøver de ikke at være, for det lader virkelig til at spillet faktisk udkommer der.

Via en meget kort besked på Twitter har Valve bekræftet, at Half-Life: Alyx ankommer d. 23 marts til PC, hvor det derfra kan spilles fra en lang række VR-headsets, lige fra den originale Oculus Rift til den nye Valve Index.

Der er ikke nogen ny trailer, så vi må desværre nøjes med den originale som du kan finde herunder.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage