For nylig udgav den amerikanske aldersmærkningsmyndighed, ESRB, deres officielle mærkning af det kommende Animal Crossing: New Horizons, og her var der desværre et for "In-Game Purchases", der ledte mange til at tro at ligesom Animal Crossing: Pocket Camp, så ville der være mikrotransaktioner i det nye spil.
Men noget kunne tyde på at det ikke er tilfældet alligevel, for som Nintendo Life kan rapportere, så har ESRB opdateret deres mærkning af spillet, og har i den forbindelse faktisk fjernet det specifikke mærkat. Der er lige nu ingen indikationer om at der er mikrotransaktioner i spillet - overhovedet.
Spillet udkommer d. 20 marts eksklusivt på Nintendo Switch, og er blandt de sidste store Switch-eksklusiver med konkrete lanceringsdatoer, da vi endnu venter på at Nintendo sætter gang i en Direct.