Portal gennemført på 10 minutter

Det går stærkt!
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2010-12-10

At gennemføre spil på kortest mulig tid, såkaldte speedruns, har været en populær aktivitet i stort set al den tid internettet har været hvermandseje. Seneste skud på stammen er et speedrun af det første Portal, som en spiller ved navn DemonStrate har gennemført på hæsblæsende 9 minutter og 25,567 sekunder.

Ifølge DemonStrate selv går det meste af de knap ti minutter på at vente i elevatorer. Han benytter en række glitches for at komme så hurtigt gennem spillet, hvilket er helt efter bogen når det kommer til speedruns.

DemonStrate vurderer i øvrigt, at man sikkert kan barbere yderligere sekunder af tiden hvis man benytter det såkaldte "acute angle glitch" (hvad det så end betyder).

Det har taget DemonStrate to år at sætte den nye Portal-verdensrekord. Du kan se den imponerende bedrift på YouTube.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage