Der var store forventninger til Epic og Chair Entertainments iPhone-spil Infinity Blade, ikke mindst på grund af den smukke Citadel-grafikdemo, der blev udgivet forud for spillet for at vise teknologien bag.
Forventningerne har dog ikke været forgæves, for Appmondo kan fortælle at Infinity Blade er blevet den hurtigst sælgende App nogensinde.
Således havde 271.424 brugere spillet det efter blot fire dage på markedet, og det estimeres dermed at spillet har indtjent i omegnen af £950,000. Dette gør salget væsentlig hurtigere end hos den forrige førsteplads spillet Cut the Rope, der havde solgt for over $1 million på ti dage.
Hvis du vil læse hvad Lee syntes om Infinity Blade, kan du gøre det ved at læse hans anmeldelse lige her.
