Vi ved at der allerede er rigtig mange af jer der har fornøjet jer med Minecraft, og dets mange muligheder for at bygge lige hvad man har lyst til, men nu har spillets udvikler, Marcus "Notch" Persson fortalt at spillet snart er klar til at gå i officiel beta.
Det sker den 20. december, og vil foruden en prisstigning fra €10 til €14.95 og betyde at spillet skulle få meget mere indhold, være mere finpudset, samt at mulighederne for selv at udvide det med mods skulle blive meget større.
Yderligere vil der nu være en decideret historie i spillet, hvilket synes et lidt specielt valg hvis du spørger os.
