I en længere periode har Activision arbejdet sammen med en række talentfulde Hollywood-folk om endelig at lave en filmatisering af Call of Duty-serien, og det er ikke så svært at forstå, når man lige nu ser hvor mange succesfulde filmatiseringer af store spiluniverser der bliver lavet. Men midt i alle disse succeshistorier har Activision valgt at sætte projektet på pause.
For nylig talte den tilknyttede instruktør, Stefano Sollima, om projektet i et interview med Badtaste, og her fortalte han at filmen faktisk er sat på pause, og at det er Activision der har truffet beslutningen. Han sagde desuden at projektet nu er "in limbo". Desuden afslørede han at det er manuskriptforfatteren bag Joker, Scott Silver, der har skrevet manuskriptet.
Sollima gav ingen grund til hvorfor Activision er kommet frem til den beslutning, og heller ej har Activision selv kommenteret på sagen endnu, man kunne dog forestille sig at der var ren og skær forretningsmæssige bevæggrunde bag beslutningen.
Ville du gerne have set en Call of Duty-film i biografen?