Kun 220 af Gran Turismo 5's i alt 1031 biler er af den såkaldte "premium"-type, der betyder væsentligt højere detaljegrad og mulighed for at se bilen inde fra førersædet. Men det tal vil snart ændre sig.
I et interview med det japanske blad Famitsu, afslører GT5-produceren Kazunori Yamauchi, at der er planer om at opgradere flere af spillets standard-biler til premium-modeller.
Yamauchi nævner dog ikke noget om hvor mange biler, det drejer sig om, eller hvad tidshorisonten for opdateringen er.