Bad Company 2 Vietnam ude nu

Men kun på PC
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2010-12-20

Den officielle udgivelsesdato på konsollerne hedder stadig den 21. december, men spiller du Battlefield: Bad Company 2 på PC, kan du allerede nu kaste dig over den nye Vietnam-udvidelse til spillet.

EA har nemlig tyvstartet salget af udvidelsen en smule, så den allerede nu kan købes via EA Store og Steam (du bør i øvrigt kun købe Battlefield: Bad Company 2 Vietnam via Steam, hvis det også er den vej du har anskaffet grundspillet).

I sidste uge annoncerede DICE den såkaldte Battle of Hastings, et kapløb mellem de tre platforme om at låse op for en ny multiplayer-bane ved at udføre handlinger, der støtter ens hold. I den forbindelse lover DICE at de først vil begynde at tælle fra i morgen, hvor Vietnam-udvidelsen også bliver tilgængelig på konsol. Så er der ingen, der får et forspring.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage