Hvis du er en af de mange som allerede har gjort op med dig selv at du skal have Gears of War 3 når det udkommer, er der måske nu ekstra grund til også at overveje de andre spil fra den samme udvikler.
Cliff Bleszinski, som er hovedmanden bag Gears of War-serien, har nemlig nu fortalt på sin Twitter, at der vil være helt unikke ekstras gemt i Gears of War 3, som vil blive aktiveret hvis man også har spillet Shadow Complex, Unreal Tournament 3 og det kommende Bulletstorm.
Vi gætter på unikke skins og dets lige, men lader os da også gerne overraske med noget større.
