4A Games er "klar til Ray-Tracing" på de nye konsoller

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2020-02-24

Selvom det ikke eksplicit er blevet bekræftet af hverken Sony eller Microsoft, så forventes det at begge konsoller kommer til at understøtte en form for Ray-Tracing, altså via et samarbejde med Nvidia eller gennem proprietær teknologi. Om ikke andet glæder udvikleren 4A Games sig rigtig meget til at de nye maskiner kommer, for de har eksperimenteret en del med teknologien i deres sidste spil, Metro Exodus.

I et interview med Eurogamer siger CTO Oles Shishkovstov, at 4A Games kommer til at gå hårdt efter Ray-Tracing.

"We are fully into ray tracing, dropping old-school codepath/techniques completely. Internally we experimented a lot and with spectacular results so far. You will need to wait to see what we implement into our future projects."

4A Games har været med til at lede an i forhold til implementeringen af nye grafiske teknologier de sidste par år, og de har lige nu et nyt spil under udvikling, der forventes at være en efterfølger til Metro Exodus.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage