Vi vidste allerede at en række store producenter, der tidligere trak sig fra MWC-messen grundet bekymringer omkring Coronavirus, ville løfte sløret for deres produkter ved deres egne begivenheder. Det er nu præcis hvad Sony har gjort, og de har faktisk afsløret et helt nyt flagskib.
Denne følger i fodsporene på sidste års Sony Xperia 1, og hedder simpelthen Xperia 1 II, eller "mark two". Det lader til at Sony har skruet op på alle parametre med en Snapdragon 865-processor, 90Hz 4K OLED display, et batteri på 4000mAh, 8GB RAM, 256GB plads og sågar et hovedtelefonstik!
Desuden kommer telefonen til at satse hårdt på kameraer, og den har da også tre af slagsen på to gange 8 megapixel og én gang 12 megapixel. Alle tre linser er udviklet i samarbejde med Zeiss, og det bliver blandt andet den første telefon nogensinde der kan spore en given person i bevægelse med op til 20fps.
Og i forhold til PlayStation Now, så har den en direkte forbindelse til DualShock 4-controlleren.
<bild></bild>