Et af årets uden tvivl mest ventede spil er Resident Evil 3, der tilsyneladende følger samme traditionen som Capcoms ambitiøse og uhyre succesfulde Resident Evil 2 fra sidste år. Der er dog kun sluppet et par trailere ud, men vi er nu endelig parate til at fortælle jer meget mere om det.
Senere i dag, kl. 17 for at være præcis, kan vi nemlig fortælle jer alt om det kommende spil via to store previews, ja, to! Det ene er dedikeret til kampagnen i Resident Evil 3, og det andet handler om Project Resistance, den multiplayer-oplevelse der senere hen vil blive sit eget spil, men for nu kommer som del af den samlede 3-pakke.
Der kommer desuden også til at være gameplay at finde på forsiden, dog kun af Project Resistance-delen af spillet, altså er der ikke noget gameplay fra selve Resident Evil 3, men vi forventer dog at Capcom udgiver en trailer samtidig.
Og så er spørgsmålet bare - ses vi?