Hvis du har boet i en jordhule (også kendt som at have et liv udenfor spilsammenhæng), så er du måske gået glip af Crystal Dynamics nye Lara Croft, og udtalelsen om, at der denne gang ikke skal spilles på sex, med mindre situationen kræver det (her tænkes ikke salgstal men plotmæssige årsager, gætter vi på).
Tidlige jobopslag på Gamasutra (nu fjernet) kunne dog give et fingerprej om kommende multiplayer, om ikke andet blev der søgt en "senior game designer multiplayer" og "producer multiplayer" til en AAA-titel.
Om dette betyder, at CC som med Guardian of Light introducerer en partner til Lara, ved vi endnu ikke. Men efter den vellykkede omgang, ser vi gerne mere co-op med den gode frøken Croft.