Rygte: AMD Radeon "Big Navi" har 5120 kerner og 24 GB HBM2e RAM

Tekst: Kim Olsen
Publiceret 2020-02-26

Selvom vi længe har ventet på, at RDNA2-platformen skal tage kampen op mod Nvidias Turing, og lige om lidt Next-Gen Ampere-arkitekturer, så har der ikke været meget konkret omkring specifikationerne.

De nuværende RDNA-kort, Navi 10 og Navi 14, der hos forbrugerne er kendt som RX 5000 XT- serien, får en heftig opgradering, hvis man skal tro et dokument fra RAM-producenten SK Hynix. Her er antallet af Shading Units fordoblet til 5120, og fordoblingen i forhold til de nuværende kort gælder også Computing Units og Texture Mapping Units, samt en stor forøgelse af Render Output Units fra 64 til 96. Der er tilsyneladende op til 24 GB RAM, mod de nuværende 8GB, mens der bydes på 4096 bit Memory Bus og en vanvittig båndbredde på 208 GB/S.

Dette er helt i tråd med tidligere rygter om et RX 5950 XT-grafikkort, der skulle være baseret på netop RDNA2-platformen.

Specifikationerne kom først via en nu lukket Twitterkonto fra brugeren CyberCatPunk, omend en del medier fik taget screenshots, inden den blev lukket.

Det giver et sjovt sammenfald med analyser fra Hans De Vries, der udover yderligere dokumentation også bemærker, at det stemmer overens med de tal, der kendes fra Big Navi og tidligere SK Hynix-præsentationer.

24 GB multistablet super cutting-edge HBM2e RAM bliver dog særdeles dyrt.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage