Riot Games, der står bag League of Legends, har den seneste tid været indlemmet i et sagsanlæg, hvor studiet er blevet beskyldt for kønsdiskrimination, der blandt andet indebærer at have betalt mindre i løn til sine kvindelige medarbejdere.
I august 2019 gik Riot Games så med til at betale $10 millioner til de knap 1000 medarbejdere, der stod bag anklagen, men nu skal studiet muligvis betale mere end det - en hel del mere.
Ifølge The Hollywood Reporter har to statssbureauer fra Californien nemlig gravet lidt i sagen, og de mener, at Riot Games faktisk skylder i alt $400 millioner for de lønforskelle, der har været.
Den anklagende part har efterfølgende trukket sig fra aftalen om en tilbagebetaling på $10 millioner, og derfor ser det ud til, at en ny retssag venter forude.