Square Enix: "Final Fantasy VII: Remake-forsinkelse påvirker ikke den anden dels udgivelsesdato"

Tekst: Emil Hanquist
Publiceret 2020-02-28

Efter mere end 20 år kan fans af Final Fantasy-serien nu snart få fingrene i det længe ventede Final Fantasy VII: Remake. Det var oprindeligt planen, at det skulle udkomme i begyndelsen af marts, men for nyligt blev det udskudt til april.

Det kommende spil er dog kun første del af hele spillet, og den nylige forsinkelse har derfor ført til spekulationer om, at del to måske også kan blive forsinket.

Square Enix' præsident Yosuke Matsuda fortæller dog, at det ikke kommer til at ske. I en spørgesession med investorerne (via Gamingbolt) blev han netop spurgt, om del to også bliver udskudt, hvortil han svarede:

"No, it will not."

Det virker som et rimelig definitivt svar. Men som vi alle ved, kan meget jo nå at ændre sig i denne branche.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage