Fredag den 25. februar afholder Multimedieforeningen Danmarks officielle prisuddeling for pc- og konsolspil - Danish Game Awards 2011 (DGA11).
DGA11 kårer de bedste pc- og konsolspil, der er udgivet i 2010. De bedst sælgende spil nomineres automatisk, mens en uvildig jury sikrer, at også årets mindre profilerede titler bliver nomineret.
Bred og kompetent jury
"Igen i år er det lykkedes at sammensætte en alsidig og kompetent jury, hvis medlemmer har et solidt kendskab til de spil, der er udgivet i 2010 samt indblik i spilmediets mange facetter," fortæller formand for Multimedieforeningen, Annette Jacobsen.
DGA-juryen for 2011 består af:
Jan de Sousa - Daily Rush , Peter Roelsgaard - Ekstra Bladet, Thomas Vigild -. Politiken, Thomas Bense - TV2 Go Morgen DK/Pixel.tv, Morten Skovgaard - Gameplay og selvfølgelig vores egen Lee West.
- og du kan naturligvis stemme med meget snart!
Men det vidste du sikkert godt, og vi skriver naturligvis kun dette for at kunne bringe det utroligt ømme boyband-billede.