Hvad der var et rygte omkring Gearbox's kommende Aliens: Colonial Marines, blev i går hurtig viderefortolket til noget helt andet da det ramte internettet - du ved, den slags der altid synes at ske når entusiastiske brugere mener at have hørt noget på internettet.
Derfor hed det sig pludseligt at Randy Pitchford, den daglige leder af Gearbox Software, havde udtalt at det Aliens: Colonial Marines ikke ville udkomme i år, men den påstand er øjensynligt grebet ud af de blå luft hvis man skal tro på manden selv.
I stedet forklarer han nu at han aldrig har snakket om spillet i anden form, end at sige at han at det er et projekt han er meget entusiastisk omkring, samt hvor hårdt hans hold arbejder på det:
"I am certain that I haven't discussed anything specific regarding Aliens: Colonial Marines with anyone beyond emphasising how passionate I am about the title and how committed my studio and I are to making it great,"
Mest interessant var dog måske at Pitchford fortalte at de meget snart ville dele mere information om spillet, og at man indtil da kun skulle tro på information som var bekræftet at udvikleren selv.
