Chien er ny mester i Donkey Kong

Plastickirugen tager rekorden fra Wiebe
Tekst: Thomas Blichfeldt
Publiceret 2011-01-11

Hank Chien, en plastickirug fra New York, har igen taget verdensrekorden i Donkey Kong fra Steve Wiebe - manden der også var hovedpersonen i den interessante film "King of Kong". Den nye rekord lyder på 1.068.000 points ifølge dommerne hos Twin Galaxies.

Chien havde angiveligt et masse fritid under de voldsomme snestorme i USA, og satte sig derfor ved arkademaskinen derhjemme. Det vindende spil varede i omegnen af 2 timer og 45 minutter.

Chien har dog ikke de store forventninger om at få lov til at holde rekorden i særlig lang tid og udtalte til Twin Galaxies:

"Like last time, I know it will only be a matter of time before Steve Wiebe, Billy Mitchell or another competitor beats my score,"

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage