Rygterne har svirret omkring hvilken skuespiller der mon skulle spille Geralt of Rivias læremester, Vesemir, i den kommende anden sæson af The Witcher. Flere rapporter havde sågar peget på Mark Hamill som værende parat til at påtage sig rollen, men sådan skulle det ikke blive.
Via en besked på Twitter har Netflix bekræftet, at det i stedet faktisk bliver danske Kim Bodnia, der skal spille Vesemir i den kommende anden sæson.
"Introducing Vesemir: Kim Bodnia will play the Continent's oldest and most experienced Witcher in Season 2 of #TheWitcher."
Vi går ud fra at det er på grund af Bodnias rolle i Broen, som har været et hit i blandt andet USA.