Bethesda var "overraskede" over hvor lidt spillerne gad PvP i Fallout 76

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2020-03-02

I Fallout 76 er PvP fortsat en mulighed, og det har det været fra starten af, men ligefrem tilskyndt kan man ikke rigtig sige, for der er indbygget et system der gør at man skader enormt lidt på en anden spiller, med mindre de aktivt deltager i duellen. Systemet er indsat for at undgå at nogle bruger alt deres tid på at terrorisere andre spillere, men det gør også at den reelle interesse i at indgå i PvP-sammenhænge ikke er synderligt høj.

Men dette kommer åbenbart bag på Bethesda. I et interview med US Gamer siger pressechef Pete Hines, at de var ret overraskede over hvor lidt interesse der har været i PvP i Fallout 76.

"Well, I mean at the end of the day, our intention was always, we're going to put this out there, see what folks think, and then cater the stuff that we do later to their reaction. So, for example, I think we were a little surprised how few people wanted to take part in PvP and how many more they were interested in PvE together. As opposed to, 'I want to test my mettle against you and let's get into a duel.' There's some folks who do, don't get me wrong, but I think it's a smaller percentage of our player base than we thought."

I april måned rammer Wastelanders-udvidelsen til spillet, der blandt andet introducerer NPC-karakterer.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage