Rockstar meddeler at deres kommende action/detektiv-spil L.A. Noire snart vil få en nøjagtig udgivelsesdato. I en besked på Twitter skriver udvikleren, at spillet vil udkomme på PS3 og Xbox 360 i foråret, og at den nærmere dato vil blive offentliggjort "snart".
L.A. Noire kombinerer Rockstars sædvanlig sans for levende og atmosfæriske spilverdener med opklaringer af drab og andre forbrydelser. Hvis du ikke allerede har gjort det, så læs vores indtryk fra spillet, der meget vel kan blive en af 2011's helt store hits.