Få pengene tilbage for dit OS

Du skal ikke betale for fyld
Tekst: Lee West
Publiceret 2011-01-14

Selvom vi hovedsageligt er et spilsite, snupper vi denne nyhed med. De fleste kender sikkert til fornemmelsen af at blive snydt, når de skal betale for et operativ system, de ikke har i sinde at bruge.

Asger Jørgensen, der købte en computer i et supermarked, men ikke havde lyst til at betale for det Windows Vista-program der fulgte med, gik til forbrugerstyrelsen, og så var den klaret.

Asger Jørgensen har nu fået 850 kroner - svarende til 17 procent af hele computerens pris - tilbage og i stedet installeret et gratis Linux-baseret program.

Sådan skriver 24timer, og det er jo godt nyt til alle computer-ejere, der føler, at de bliver påduttet et styresystem, de ikke bruger.

Til 24timer skriver Microsoft, at: "I vores licensbetingelser gives der mulighed for, at pc-producenten kan refundere styresystemet."

Du kan læse hele artiklen på 24.dk eller få mere information på forbrug.dk.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage