No Time to Die lader til at blive den længste Bond-film nogensinde

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2020-03-04

Det har ikke ligefrem let at få den næste store Bond-film lavet. Filmen, der nu hedder No Time to Die, var i præproduktion i lang tid, og der herskede også usikkerhed om hvorvidt Daniel Craig ville vende tilbage som den ikoniske spion for en stund, indtil det så blev bekræftet.

Men nu lander filmen i næste måned, og selvom vi endnu ikke ved om hvorvidt filmen er bedre end den sidste, Spectre, der modtog en middelmådig kritik fra anmeldere verden over, så tyder noget på at den i hvert fald bliver den længste.

To af de største biografkæder i verden, amerikanske Regal og hollandske Pathe, siger begge at No Time to Die kommer til at være hele 163 minutter lang, altså to timer og 43 minutter, som gør filmen til den længste Bond-film nogensinde.

Bond-film er dog blevet gradvist længere hele tiden, og den tidligere rekordindehaver var Spectre med 148 minutter. Sjovt nok er en af Craigs film, Quantom of Solace, også seriens korteste på 104 minutter.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage