Som bekendt blev PlayStation 3 for nyligt knækket af hackere, der har formået fuldstændig at omgå konsollens sikkerhedssystem. En bivirkning af dette er, at trofæ-systemet nu er fuldstændig åbent, hvilket folk af tvivlsom moralsk karakter ikke har været sene til at udnytte.
Derfor findes der nu et program, som lader dig vælge præcis hvilke trofæer du vil have fra alle spil. Derefter kan man synkronisere til Sonys servere for at få dem registreret, så alle kan se hvad man har opnået (eller rettere, snydt sig til).
Sony har endnu ikke kommenteret fænomenet, som udviklerne af programmet dog mener er umuligt at forhindre.