Sidste år lancerede Nvidia en række lettere udbyggede udgaver af deres RTX-grafikkortserie, der fik tilnavnet "Super", men vi venter endnu på at disse bliver sat i bærbare computere, enten ved en ombygning af formfaktoren, eller via Max-Q-designet. Men "Super"-bærbare er på vej, og en ny intern firmapræsentation kunne allerede have afsløret, at vi taler om en stor forskel.
Som PCGamesN skriver så er en intern firmapræsentation lækket, hvor vi har fået de måske første indikationer om hvad vi kan forvente af de mobile Super-grafikkort fra Nvidia. Eksempelvis nævner én af siderne i præsentationen, at den mobile udgave af RTX 2070 Super er over 50% hurtigere end den almindelige mobile udgave af RTX 2070.
PCGamesN har sågar fået fat i en af fremvisningerne, der viser den relative billedehastighed, og den kan du se herunder.
Vi forventer at se disse mobile GPU'er her i slutningen af måneden.