Nej, vi ved endnu ikke hvordan PlayStation 5 ser ud, og alt tyder desværre på, at grundet verdens tilstand lige nu, så er det svært at forudse præcis hvornår Sony vil løfte sløret for deres næste konsol, særligt taget i betragtning af at de ikke deltager ved årets E3-messe (der desuden også kunne blive aflyst).
Så indtil videre har vi bare spekulation, og naturligvis også solide bud fra dygtige grafiske designere, og det er sådan et bud vi har med i dag. Mere specifikt har hollandske Let's Go Digital, i samarbejde med designer Jermaine Smit (der også går under navnet Concept Creator), skabt et PS5- og DualShock 5-design, som vi synes ganske godt om.
Du kan se det herunder. Ville du være tilfreds hvis konsollen så sådan ud?

<bild></bild>
<bild></bild>
<bild></bild>