Killzone 3 mere flydende end K2

Udvikler lover tekniske forbedringer
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2011-01-18

Der er lige godt en måned til at Killzone 3 lander i butikkerne, og når det sker, lover udvikleren Guerilla Games at spillet vil køre "meget mere flydende" end Killzone 2. Samtidigt slår de fast, at den lille forsinkelse, som styringen i forgængeren led under, er blevet ordnet.

"Mens vi stadig finjusterede og tjekkede billedhastigheden, sammenlignede jeg spillet direkte med Killzone 2, og jeg må sige at det spiller meget mere flydende", siger game director Mathijis de Jonge. "Og med de ændringer vi har lavet til læne-systemet - nu kan man glide i dækning, springe over, brutalt slå fjenderne i ansigtet - det føles mere flydende, og hakker mindre. Der er færre irritationsmomenter".

Han fortsætter: "Killzone 2 havde nogle tekniske problemer med styringen, men dem har vi løst nu".

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage