Er det sådan her at Call of Duty: Modern Warfares Battle Royale-bane ser ud?

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2020-03-05

Selvom Activision har indledt en jagt efter den person der lækkede eksistensen af en kommende Battle Royale-del til Call of Duty: Modern Warfare, så kan de vist ikke komme uden om det. Den nye mode hedder Warzone, og lader til at være konstrueret efter Battle Royale-formlen med en gassky der begrænser spillearealet, våben man samler op og meget mere.

Men hvordan ser banen egentlig ud? Dexerto har tilsyneladende fået fat i et billede af selve kortet via COD Warzone, og det lader umiddelbart til at være en del mindre end andre Royale-spil, deriblandt Blackout-banen i Call of Duty: Black Ops 4.

Du kan se billedet herunder, og naturligvis forventer vi at Warzone gøres tilgængeligt inden længe, som i indenfor de næste par dage.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage